Meget charmerende lejlighed med højt til loftet og smukke stukdetaljer. Lejligheden byder på tre flotte værelser med godt lysindfald, hvoraf det ene har en karnap med udgang til en altan. Herudover er der et separat køkken der indeholder køle-fryseskab, keramisk kogezone, opvaskemaskine og plads til spisning. Derudover er der et mindre kammer og stort og velholdt badeværelse.
I ejendommen er der elevator, fællesvaskeri, plads til cykler samt opbevaringsmuligheder. Der betales aconto varme, udgiften til vand er inkluderet i huslejen.
Lejligheden har en ideel placering i Aarhus C få meter fra både Åen, Mølleparken og hyggelige Vestergade. Her er der cafeer og restauranter i massevis, ligesom busknudepunktet Klostertorvet kun er 400 m væk, og der er derfor nem adgang til offentlig transport fra ejendommen.
Det er muligt at leje en tilhørende p-plads for 1.200 kr./mdr.