Boligen er beliggende i et stort område tæt på skov og natur til den ene side og Skejby hospital til den anden. Der er kort afstand til torv med gode indkøbsmuligheder.
Husdyr: Det er tilladt at holde en indekat i afdelingen.
Lejemålet er stort og rummelig. I stuen er der masser af dagslys og adgang til en stor lukket altan med udsigt ud til åben plads. Det store lyse værelse, vender ud mod åben plads. I boligen er der et køkken med kølefryseskab, komfur og emhætte. Der er forberedt til opvaskemaskine. I forbindelse med køkkenet er der en lille hyggelig lukket altan, der vender ud mod et hyggeligt gårdrum med græsareal.
Der er vaskehus tilknyttet afdelingen, og ellers er der mulighed for at indsætte en vaskemaskine i lejemålet. Afdeling 19 er en del af boligforeningen AlmenBo Aarhus, der vil derfor årligt blive indkaldt til beboermøde, hvor der er mulighed for at sætte sit præg på fællesområder og fornyelse. Boligen har en vedligeholdelseskonto som kan benyttes til maling af vægge og træværk. Indskud er 19159 og skal betales inden indflytning. Det vil selvfølgelig være muligt at se boligen inden underskrift på lejekontrakt.