Stjernehuset byder på 78 lejeboliger med en perfekt placering midt i Aalborgs nye spirende bydel, Østre Havn. Stjernehuset ligger i først parket ud mod Limfjorden på den ene side og ud mod Stjernepladsen på den anden side.
Stjernehuset er designet i rødbrune tegl med springende højder og uden en eneste ret vinkel. Det skaber et interessant udtryk og giver boligerne mere kant i deres indretning. Der er også lagt vægt på store vinduespartier med iøjnefaldende hjørnevinduer, der giver et lækkert lysindfald.
Lejlighederne har et lyst nordisk look med trægulve og hvide vægge, mens vinduesrammerne har fået en smuk nøddebrun nuance, der også går igen på facade, indgangsparti og altaner.
Lejligheden har udgang til en skøn altan eller terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten over fjorden eller det summende liv på Stjernepladsen.
I Stjernehuset har du adgang til en masse skønne fællesfaciliteter. På 10. etage har du adgang til en stor fælles tagterrasse, som er indrettet med grønne planter og to orangerier. I orangerierne kan der dyrkes alt fra tomater til krydderurter. I stueetagen har du et fælleslokale med et lille køkken. Her bliver der blandt andet holdt fællesspisning, fredagshygge og brætspilsaftener.
Kontakt os endelig for en fremvisning!