Beskrivelse:
Ejendommen er en gammel arbejderbolig opført i 1894, og er gennem renoveret i 2003. Ejendommen ligger centralt i Aalborg Vestby med kun godt 700-800 meter ind til centrum af Aalborg. Kvarteret er primært gamle arbejderboliger fra 1890’erne til 1900, hvoraf de fleste i dag er renoveret og fremstår hyggelige og charmerende. Der er to privatskoler, tre børnehaver og lign. Indenfor ½ km af beliggenheden.
Huset er en lille familieejet udlejningsejendom med kun fire lejemål, hvor ejeren bor i stueetagen. Vi søger nogle lejere som er glade for et velholdt hus og et godt sammenhold og naboskab. Vi tilbyder en stille og velholdt ejendom, hvor der er ro og bekvemt.
Der er desuden vaskekælder tilknyttet huset med gratis brug af vaskemaskinerne og tørrekælder. Huset har dørtelefon og er låst 24 timer i døgnet. Der er indlagt fibernet i ejendommen til tv og internet.
Der er i tilknytning til huset en central gårdhave, med grønne arealer til rekreation og mange legemuligheder for børn.
Lejligheden:
Lejligheden er på 3 værelser, hvoraf to er almindelige værelser og det sidste er et stort køkken-alrum. Gulvene er istandsat og lejligheden malet hvid til overtagelsen. køkkenet blev renoveret i 2020 med nye skabslåger, bordplader og induktionskogeplader og ny ovn. Lejer står selv for anskaffelse af køleskab. Dog er der mulighed for at overtage seneste lejers køleskab for en mindre sum. Lejligheden har skråvægge og er lidt skæv, så du skal kunne lide en ikke helt rektangulær bolig, med charme og karakter.