Du bydes velkommen i en rummelig og praktisk entré/fordelingsgang, som leder dig videre til et stort, lyst soveværelse – perfekt til at skabe hygge. Badeværelset er elegant og funktionelt, mens det moderne køkken imponerer med masser af lys og alle hårde hvidevarer. Den store, indbydende stue med originale trægulve danner rammerne for hyggelige stunder.
Beliggenheden er lige i hjertet af det bedste – tæt på det smukke Østre Anlæg, hvor du kan nyde rolige gåture i grønne omgivelser, besøge kaffebar samt handle ind, og med kort afstand til Aalborg centrum, der byder på liv og muligheder.
Til lejligheden hører både loft- og kælderrum, og du får adgang til et flot fælles vaskeri, en praktisk cykelkælder og en hyggelig gård med parkeringsmuligheder til både cykler og bil.
Denne lejlighed skal opleves – den har det hele og lidt til!
Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Bofællesskab tillades ikke.