Velkommen indenfor i denne moderne 2-værelses lejlighed i rå, urban stil. Lejligheden er beliggende på Strandvejen, hvor du indenfor kort afstand kan nyde Vestbyens mange muligheder.
Her får du en 2-værelses lejlighed på 3. sal. Lejligheden er 73 kvm og dækker over en rummelig entré, et kombineret køkken/spisestue og stue, et lille depotrum, et soveværelse samt et lyst badeværelse med god opbevaringsplads og vaskesøjle.
Lejlighedens urbane stil er gennemgående i hele lejligheden, hvor du får rå murstensvægge og rustikke lofter.
Kontakt os endelig, hvis lejligheden har fanget din interesse!