Lys og venlig 2 værelses lejlighed beliggende i stueetagen med indgang fra et dejligt stort grønt gårdmiljø og fra stuen udgang til fliseterasse og grønne områder.
Lejligheden indeholder: køkken, stor stue, stort soveværelse med faste skabe, entre med garderobe samt badeværelse med bruseområde.
Stort moderne vaskeri med tørretumbler i høj tør og venlig kælder, hvor der ligeså medfølger et tørt aflåst kælderrum.
Faktisk ligger lejligheden i gå afstand på stier gennem et grønt område til Aalborg Universitet samt det kommende Universitets Hospital.
Rigtig gode og gratis parkeringspladser tæt på ejendommen, endvidere lavpris kæden 365 samt Føtex i området, der ligeså omfatter en velbesøgt pizza restaurant.
Gigantium - kultur og idrætscenter, idrætshaller, skøjtehal og svømmehal m.m. tæt på ejendommen.
Den nye PLUS-bus kører direkte fra Aalborg Centrum gennem byen til det nye Universitets Hospital og Universitet og er en let måde at komme fra og til området.
Fotos er fra tilsvarende lejlighed.
Udover huslejen skal der betales følgende: varme kr. 830,- og beboerrepræsentation kr. 10,-.