Nyrenoveret 2-værelses lejlighed i Aalborg Vestbyen!
– Super attraktiv beliggenhed, med kort afstand til det meste.
Indretning:
Moderniseret og lys 2-værelses lejlighed på 65 kvm. I stuen er der plads til både sofaarrangement og spisebord, og lysindfaldet gør, at den virker større end den egentlig er. I soveværelset er der plads til en dobbeltseng og skrivebord, mens der samtidig er plads til opbevaring og hvad man ellers finder nødvendigt. Vi går videre ud i køkkenet, hvor man straks lægger mærke til det hvide inventar og træbordpladen som skaber lidt dybde i rummet. Igen ser vi de høje dannebrogsvinduer som lyser stråler igennem. I køkkenet er der desuden opvaskemaskine og udgang til bagtrappen som føre ned i gården. Badeværelset er aflangt, hvilket giver en god fordeling af toilet, vask og bruseniche, generelt er badeværelset større end de fleste i Vestbyen.