Stor lys 2- vær. lejlighed beliggende i særdeles attraktivt boligområde lige overfor lystbådehavnen i Vestbyen med let til stadion, Haraldslund vand og kulturhus, friluftsbad, grønne områder, nærbane, busser m.m. På en solfyldt sommerdag er det bare at tage håndklædet over armen, og gå over gaden, for at sole i den skønne park.
Lejligheden indeholder: Entré med adgang til badeværelse med bruseniche og hvide fliser på væggene. Pænt køkken med hvidevarer inkl. opvaskemaskine. Stort soveværelse med plads til evt. arbejdsbord. Stor lys opholdsstue med kig til fjorden.
Ejendommen er energirenoveret med hulmurs isolering og nye vinduer mv., hvorfor du kan se frem til en lavere energiudgift end i mange tilsvarende lejemål.
Dejlig gård med læ, hvor du/ I en sommeraften kan sætte grillen op og grille med venner og naboer.
Der er plankegulve i alle opholdsrum. Køkkenet får nyt linoleumsgulv inden overtagelse.
Der hører kælderrum til lejligheden og der er fælles brugerbetalt vaskeri i kælderen.
Mindre husdyr er tilladt efter aftale.
Rygning i lejemålet ikke tilladt.
Lejligheden overtages nymalet og med nybehandlede gulve.