Hyggelig 2-værelses lejlighed beliggende på Sjællandsgade, 9000 Aalborg.
I det dejlige Ø-gadekvarter med gode indkøbsmuligheder og adskillige
spisesteder, finder du denne velindrettede lejlighed. Afstanden til
universitet, offentlig transport og byens hyggelige cafémiljø er kort, og lige
om hjørnet ligger Østre Anlæg.
Velkommen indenfor i en rummelig fordelings entré. Lejligheden er lys med et
flot køkken, en stor stue, et badeværelse samt et værelse med udgang til
lejlighedens altan.
Beboerne i Ø-gadekvarteret repræsenterer en bred diversitet, og det er alt
mellem studerende og pensionister, der bor i kvarteret. Det grænser op til
Aalborg-forstaden Vejgaard på den ene side, Eternitområdet på den anden og
midtbyen på den tredje.
Lejligheden overtages som beset.