2 værelses lejlighed på Fyensgade i Aalborg udlejes
To værelses taglejlighed med udsigt udover Aalborg!
– Med en lækker og stor sydvendt altan!
Indretning:
Vi går ind i opgangen og skal op i taglejligheden på 4.sal. Den 60 kvm store lejlighed er praktisk indrettet, lys og indbydende. Fra stuen har du udgang til en mindre altan som giver dig morgensolens stråler og kig til vores smukke by, Aalborg. Dit soveværelse er stort, så hvis du ønsker et mindre kontor kan det snildt indrettes. Se gerne billederne. Fra soveværelset er der udgang til en sydvendt altan. Her er der plads til grill og havemøbler. Badeværelset er godt indrettet, så du ikke står oveni toilettet og bader – hvis du forstår. I entréen er der gode muligheder for at ophænge knagerækker, og have sæsonens overtøj hængende og stående.
Beliggenhed:
Denne skønne lejlighed ligger i det klassiske Øgadekvarter, helt præcis i Fyensgade. Her er man tæt på grønne naturrige områder som f.eks. Østre Anlæg og Karolinelund. Der er også indkøbsmuligheder og offentlig transport inden for få meter.