Lejligheden ligger i Aalborgs hyggelige Ø gade kvartere, tæt ved det populære Østre anlæg, masser af indkøbsmuligheder samt kun 5-10 min på cykel til centrum og til Vejgård. Universitetet og byens mange andre uddannelsessteder ligger også inden for magelig cykelafstand.
Ejendommen har en hyggelig solrig baggård.
Lejligheden er en hyggelig 2 værelses lejlighed. Lejligheden indeholder en god fordelingsgang som fører videre til, en rummelig og godt indrettet stue med udkig til vejen. Soveværelset er med kig mod baggården. Her er der plads til dobbelt seng og en god garderobe. Køkkenet har en god størrelse. Badeværelse med bruseniche for enden, så man bader ikke oveni toilettet.
Gratis parkering foran ejendommen.
Lejligheden overtages nymalet og indflytningsklar.
Til lejligheden er der fællesvaskeri.
Det er ikke tilladt at holde husdyr.