I det eftertragtede indre Hasseris finder du denne skønne lejebolig på hele 243 kvm.
Når du træder indenfor i denne charmerende villalejlighed, bliver det hurtigt tydeligt, at boligen giver plads til en både funktionel og hyggelig hverdag. Boligen gennemgik en større renovering tilbage i 2021, hvilket har givet den et moderne præg og får lejligheden til at fremstå lys og indbydende.
Boligen er indrettet med et soveværelse, tre rummelige værelser, to moderne badeværelser, et stort køkkenalrum samt stue. I kælderen finder du bryggerset, som er udstyret med vaskemaskine og tørretumbler samt depotrum og et lille toilet.
Desuden har lejligheden en lækker, solrig altan, der vender mod vest, hvor du kan nyde eftermiddags- og aftensolen – perfekt til afslapning alene eller sammen med dine nærmeste.
Boligens placering er yderst attraktiv med kort afstand til Aalborg Centrum, skoler, indkøbsmuligheder og de naturskønne områder omkring Mølleparken.
Gode parkeringsforhold foran villaen.