· Udsigt ad libitum
· Fantastiske materiale valg
· Elevator op til lejligheden
· Alle hårde hvidevarer
· 2 badeværelser, og et med badekar
· Én carport medfølger lejligheden uden ekstra betaling
· Et par kilometer til Verdens Ende, en fantastisk tur at gå eller løbe
Husdyr IKKE tilladt og tidsbegrænset leje i 2 år.
Fantastisk køkken
Det er tegnestuen Arkitema, der slog stregerne til denne spændende bygning, der hedder Horisonten, og som blev opført i 2020 med 194 lejligheder i forskellige størrelser. Der blev også defineret et materialevalg af god kvalitet, som køberne kunne vælge at opgradere, så indretning og æstetik kunne blive helt efter ens eget hoved. Ejerne af den udbudte bolig her højt til vejrs på attende sal valgte den sidstnævnte mulighed og gav den fuld gaspedal på materialesiden. Især køkkenet er af en enestående høj herlighedsværdi. Det er specialdesignet med fingertappede skuffer og udført i massivt egetræ. Og så er køkkenet visuelt toppet med en speciel maling på bagvæggen, der får det hele til at fremstå smagfuldt og stilsikkert.
Hardwaren er der heller ikke sparet på, så I kan se frem til espressomaskine fra Miele, vinkøleskab og alt i ovne og andre hvidevarer. Desuden Quooker og kværn. En snedker har designet listelofter, som både har en akustikdæmpende funktion og er smukke at se på. På begge badeværelser er der Vola-armaturer og corion-bordplader. Spitzenklasse over hele linjen og en gennemtænkt planløsning med et kæmpestor køkkenalrum, et vidunderligt master bedroom med eget badeværelse og garderobe, et mindre værelse og badeværelse med vaske- og tørremaskine. Plus altanen, der er af den anden verden, og som det måske eneste kan aflede opmærksomheden fra det lækre køkken.
Fra den store sydvendte altan
Den store altan følger boligen rundt på næsten halvdelen af horisonten, så I kan se vand, men ikke kun vand, for her er også udsigt ind over Aalborg både dag og aften. Selv om natten er udsigten spændende, når byens lys bliver tændt og byens skyline tilfører udsigten en ekstra dimension. I kan også se broerne og til Egholm, der ligger ude i Limfjorden som en grøn oase omgivet af det blå element. Om natten kan I lade blikket glide op mod stjernerne, som I er tættere på end de fleste med denne misundelsesværdige beliggenhed.
Området er perfekt
Hvis man er meget frisk i benene, eller foretrækker at hjemmetræne, er der trapper hele vejen ned, og op. Ellers kan man vælge den lynhurtige elevator og spare skridtene til gåturen i de skønne omgivelser. I skal blot gå fem minutter for at komme til grønne områder, måske helt til Verdens Ende, som der er et par kilometer til. Hvis I vil til centrum af Aalborg, tager cykleturen bare ti minutter. Der er således mulighed for at leve her uden bil.
Velkommen til Horisonten.