Velkommen indenfor i denne store, nyopførte 3-værelses lejlighed på 106 kvadratmeter i Taffeltårnet på Spritten.
Her får du en bolig, hvor der er fokus på gode materialer, lyse rum og funktionalitet. Og med en beliggenhed på Spritten bliver du også en del af det fællesskab i den nye bydel - som er tænkt ind fra starten - med fælleslokale, værksteder, flexrum og adgang til fællesterrasse. Med en lejlighed i Taffeltårnet er du ligeledes tæt på park, havnemiljø, indkøb, skole, sportshal m.m.
Lejlighedens 106 kvadratmeter fordeler sig blandt andet over en entré og et dejligt kombineret køkkenalrum og stue med køkken-ø, hvor du har mulighed for at samtale med dine gæster, mens du laver mad. Derudover finder du i lejligheden 2 gode værelser med indbyggede skabe samt et tidløst badeværelse med væghængte elementer (toilet og skabe), separat bruseniche med stilrene klinker i sand samt vaskesøjle. Fra lejlighedens opholdsrum er der udgang til en dejlig altan.
Lejligheden indeholder alt i hårde hvidevarer og det er muligt at parkere lige udenfor Taffeltårnet.
OBS. Billederne er fra en identisk lejlighed på 12. sal.
*Parkeringsplads kan lejes.
Tøv ikke med at kontakte os for booking af fremvisning!