Denne lejlighed er perfekt som delelejlighed!
Lejligheden er indrettet med en stor rummelig stue, 2 store soveværelser, et køkken med mulighed for lille spiseplads, badeværelse og en stor entré med gode garderobeskabe.
Lejligheden ligger attraktivt i Øgadekvarteret. Området byder på gode indkøbsmuligheder, smukke grønne oaser, masser af parkeringsmuligheder og så ligger det kun en cykeltur fra midtbyen og universitetet ligesom det er nemt at komme på motorvejsnettet.
I ejendommen er der et pænt fælles vaskeri, tørrerum, cykelparkering både inde og ude samt en hyggelig fælles gårdhave. Der er et loftrum til lejligheden til opbevaring.
Husdyrhold tillades ikke.