Hvis du har lyst til at bo i Sæby`s absolutte centrum i en skøn nymoderniseret og rolig ejendom få minutters gang fra torvet, så er denne lejlighed lige noget for dig.
Lejligheden er lys og indbydende med flotte trægulve, store vinduer og fin rum-inddeling.
Først træder du ind i en fin entre. Fra entreen er der indgang til den hyggelige stuen, hvor der er god plads til både sofagruppe og spisebord. Stuen indeholder en lys karnap, hvor der er flot lig til havet. Fra stuen er der åben adgang til et helt nyt og moderne køkken. Køkkenet indeholder nyt komfur med kogeplade og ovn. Køle/fryseskab og ny opvaskemaskine.
Lejligheden har et meget stort og rummeligt soveværelse med ny skydedørs-garderobe.
Desuden er der et dejligt nyistandsat badeværelse med gulvvarme.
I ejendommen er der elevator og indendørs cykelkælder. Fælles vaskeri og eget depotrum.
Der er desuden adgang til stor dejlig fælles syd og vestvendt have.
Foran ejendommer er der god mulighed for parkering.
Lejligheden er ikke-ryger.