Sådan lufter du ud og får et godt indeklima

Du tænker måske ikke over det, men hvis du ikke lufter ud dagligt, så øges risikoen for skimmelvækst og muligheden for at der kommer skimmelsvamp. Få vores 10 gode råd og bliv klogere på, hvordan du undgår skimmelsvamp og får et bedre indeklima.

 

1. Luft ud 2-3 gange dagligt

Det anbefales at der luftes ud 2-3 gange dagligt. Du kan gøre det om morgen og igen inden du går i seng.

 

2. Gør udluftningen til en rutine

Når du står op om morgen, og går ud af værelset, så sørg for at åbne vinduet. Det samme gælder når du skal i seng, inden du går ud for at børste tænder, så sørg for at åbne vinduet.

 

3. Sørg for at lufte ud i 5-10 min

Luk godt op for vinduerne og sørg for at der kommer gennemtræk, gerne i 5-10 min. Du skal ikke være nervøs for at din bolig bliver afkølet, da det kun er luften som bliver afkølet og ikke selve boligen.

 

4. Sluk for varmen

Når du har åbnet for vinduerne for at få frisk luft ind, så husk samtidig at slukke for radiatoren.

 

5. Brug ventilerne i vinduet

Hvis du har ventiler i dine vinduer eller andre steder i din bolig, så kan det være en god ide at åbne for dem. Ventilerne hjælper med at skifte luften ud i løbet af dagen, og dermed får du frisk luft ind i boligen.

 

6.Vær opmærksom på ventiler om vinteren

Om vinteren skal du være mere påpasselig med at have åbne ventiler, der kan nemlig hurtigt dannes kolde områder i din bolig. Når foråret er ved at springe frem, så kan du åbne for ventilerne igen.

 

7.Husk at lufte ud i alle rum

Nogle rum er mere udsat for fugt end andre, dette kunne være badeværelse, kælderrum, køkken, vaskerum m.m., derfor er det særlig vigtigt, at man får luftet ordentligt ud og får skabt et godt indeklima.

 

8. Husk at lufte ud når du har været i bad eller lavet mad

En bolig baseret på fire personer produceret ca. 10 – 15 liter vand om dagen ved madlavning, badning m.m. Vandet fordamper ud i din bolig og hvis du ikke får luftet ud, kan der på sigt dannes skimmelsvamp. Derfor er det specielt vigtigt, at lufte ud når du har været i bad eller lavet mad.

 

9.Undgå åbne vinduer hele dage

Undgå at have dine vinduer åbne over længere perioder. Du kan nemlig ikke snyde dig til et bedre indeklima, ved at have dine vinduer åbne hele dagen, det vil bare skabe kolde områder i din bolig hvor luftens vanddamp vil søge hen. I værste tilfælde vil der blive dannet skimmelsvamp.

 

10.Tjek dug på vinduer

Det kan være en god ide at tjekke om der er dug på dine vinduer. Hvis der er en del dug kan du hurtigt fjerne det med en karklud. Hvis du slet ikke fjerner duggen vil der på sigt dannes skimmelsvamp.

 

Kilde: http://www.sundthus.dk/udluftning.aspx