Sådan sparer du penge med håndværkerfradraget

Inden du byder det nye år velkommen, kan det være en rigtig god at gennemgå dine skattemæssige forhold. Har du husket alle fradrag?

Håndværkerfradraget er en økonomisk gulerod, der ligger foran dig. Det er en nem måde at spare penge på, og det er slet ikke så svært, som det lyder.

Som boligejer kan du med håndværkerfradraget spare 30-40 procent af lønudgifterne til for eksempel maleren eller elektrikeren. Du kan altså få en økonomisk belønning, hvis du ansætter momsregistreret arbejdskraft til en række boligrelaterede ydelser. Det betyder, at du  kan spare op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens håndværkerfradrag giver fradrag på op til 12.000 kr.

Få overblik over de ydelser, som du med håndværkerfradraget kan trække fra i skat:

 

håndværkerfradrag 2016

 

Se uddybende liste over, hvad du kan få i fradrag for 2016:

 

Serviceydelser i hjemmet (rengøring)  

  • Vask og aftørring af flader i boligen
  • Rengøring af toilet og bad
  • Støvsugning, gulvvask og boning
  • Opvask, tøjvask og strygning
  • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m. Vask og aftørring af flader i

Vinduespudsning

  • Indvendig
  • Udvendig

Børnepasning

  • Børnepasning i hjemmet.
  • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter.

Almindeligt havearbejde m.m.

  • Græsslåning
  • Klipning af hæk
  • Lugning
  • Beskæring af buske og træer (fradraget omfatter ikke træfældning og fjernelse af væltede træer)
  • Snerydning
  • Fliserensning af terrasser, indkørsler m.m.

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas

  • Nye ruder og vinduer
  • Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
  • Forsatsvinduer
  • Udskiftning af vinduer og døre i udestuer
  • Fradraget omfatter ikke:
  • Vindueshul, der laves om til dørhul og omvendt
  • Nye vindues- eller dørhuller
  • Reparation af vinduesrammer mv.

 

Digital infrastruktur

  • Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).
  • Betingelser for at få håndværkerfradrag

 

Betingelser for at få håndværkerfradrag

Du skal have kvitteringerne for arbejdet og lønudgifterne skal fremgå særskilt på kvitteringen. Tilmed skal arbejdet være udført mellem d. 1 januar 2016 og 31. December 2016.

Du kan læse mere mere om håndværkerfradraget på Skats hjemmeside. Det er også her du indberetter håndværkerfradrag til årsopgørelse for 2016  i Tastselv. Vær opmærksom på, at fradraget gælder kun året ud.

 

Kilder: Skat