Endelig flytning uden stress

Denne her blogpost er til dig, der snart skal flytte og vakler imellem et dyrt flyttefirma eller den billige, men benhårde og tidskrævende gør-det-selv flytning med onkel Børges trailer og venners velvillige hjælp. Der er nemlig kommet et cool alternativt, hvor man selv pakker ned og ud, men får professionel hjælp til flytningen – og ikke mindst får al den tid man har brug for til ned- og udpakning…

 

Det nye koncept, der går under navnet ”BOXIT Flyttebox”, er lige så enkelt, som navnet lyder. Når du skal flytte, ringer du og bestiller en Flyttebox (en stor stålcontainer), der så bliver kørt ud til den adresse, du skal flytte fra. Derefter kan du i ro og mag – rum for rum, skab for skab  – begynde at pakke ned og fylde i Flytteboxen, der står lige udenfor. Du kan bruge dage, uger eller måneder på pakningen – alt efter, hvad der er nødvendigt for dig og din familie.

 

Pak ud i eget tempo

Når Flytteboxen er fuld, bliver den hentet og bragt hen til dit nye hjem med alle jeres møbler og ting indeni. Her får du så igen al den tid, du har brug for, til at tømme Flytteboxen. Du slipper for at få alt mast sammen i ét uoverskueligt rod i dit nye hjem – du kan indrette ét rum ad gangen, skridt for skridt, skab for skab. Skal nogle af rummene males og sættes i stand, har du god tid til det. Alt imens du flytter ind i dit eget tempo, står Flytteboxen lige udenfor med alle dine ting i, så de er lette at komme til. Når du er færdig, kontakter du BOXIT, der kommer og henter den tomme Flyttebox.

 

Sikker flytning

Vi kender alle sammen: Det ER hårdt og stressende at flytte – og man er tyndslidt på både krop og sjæl, når man endelig er på den anden side af mangel på overblik over, hvad og hvordan man skal pakke, flyttekasser man får pakket alt for tungt, besværlig og ufleksibel leje af trailer og angst for at ens elskede arvestykke af en lampe går i stykker undervejs.

 

Nye måder at flytte på?

Det er egentlig fantastisk, at vi befinder os i 2016 med højteknologi og masser af smarte og gennemtænkte koncepter for alting. Men når vi skal flytte, bliver vi alle sammen alligevel mentalt skruet tilbage til 1970’erne hvor Flyttemand Olsen blev legendarisk i Huset på Christianshavn. Der ER faktisk ikke sket ret meget udvikling af danskernes måder at flytte på siden. Måske vil Flytteboxen nu endelig ændre på det?

Du kan læse meget mere her.