Dit gæsteværelse er guld værd

Lejer du dit gæsteværelse ud, kan du tjene gode, skattefrie lommepenge og samtidig hjælpe en studerende. Læs med her, hvis du har et værelse i overskud. 
Det findes i de fleste hjem.

 

Det der rum med den evigt lukkede dør. Det kan være et gæsteværelse der står og samler støv, eller et teenageværelse der kun bliver besøgt et par gange i måneden.

Har du også sådan et rum? Hvorfor så ikke få et par ekstra plusser på både bank- og samvittighedskontoen ved at leje det ud?

 

Tjen penge, og hjælp en studerende

Det er ingen hemmelighed, at lejeboligmarkedet er presset. Særligt de studerende oplever, at det kan være svært at finde en SU-venlig bolig. Mange boligejere er ikke klar over, at de kan være med til at afhjælpe problemet og samtidig tjene gode, skattefrie lommepenge.

Udlejer du gæsteværelset, kan du få..

✔️ råd til rengøring
✔️ nyt liv i huset
✔️ råd til ferie
✔️ råd til en båd
✔️ råd til.. Ja, hvad drømmer du egentlig om?

 

 

 

Skulle det ikke fungere, eller kommer der noget i vejen, kan du altid opsige din lejer med en måneds varsel, hvis du lejer værelset ud i den bolig, du selv bor i. Du skal dog være opmærksom på, at der gælder andre regler, hvis lejeren har adgang til eget køkken.

 

Hvor meget kan jeg tjene før skat?

Skat, tænker du. Det bliver for uoverskueligt. Det behøver det faktisk ikke at være, og vidste du, at du har mulighed for at tjene ret mange penge skattefrit, når du lejer et værelse ud.

I den forbindelse er det for langt de fleste være lettest at bruge deres bundfradrag, og det er derfor også det, vi vil gennemgå her. Skulle du være interesseret i at benytte dig af det regnskabsmæssige fradrag, kan du læse mere om det her.

Bundfradrag hvis du ejer
Ejer du selv boligen, hvor du lejer værelset ud, kan du vælge at bruge dit bundfradrag. Bundfradraget udgør 1,33% af den aktuelle ejendomsværdi årligt, men er som altid minimum 24.000. Det betyder, at du uafhængigt af dine boligs ejendomsværdi som minimum altid kan tjene 24.000 kroner skattefrit på din værelsesudlejning.

Bundfradrag hvis du lejer
Du kan også benytte dig af bundfradraget, hvis du er lejer, der gerne vil leje et værelse ud. Bundfradraget udgør her ⅔ af dine samlede, årlige udgifter til bolig. Det vil sige husleje, el, varme, vand osv. Er dine samlede udgifter til bolig årligt 60.000 kroner, vil dit bundfradrag være 40.000 kroner, hvilket betyder, at du årligt vil kunne tjene 40.000 kroner skattefrit.

 

Så meget kan du tjene skattefrit

Er du nysgerrig på, hvor du kan tage i husleje uden at indberette det til skat? BoligPortal har lavet en smart beregner, så du kan se dit skattefrie beløb.