Her finder du landets laveste husleje

Hvis du ikke vil bo i storbyens os og puls, så kan du være den heldige vinder af en lav husleje. BoligPortal har lavet en top fem over de billigste kommuner at bo til leje i i Jylland, Sjælland og på de danske øers – og det er nogle naturskønne vandkantskommuner, der løber med titlerne. 

Sjælland: Kalundborg og Odsherred

 

husleje i Kalundborg

I det bakkede og kystrige Vestsjælland ligger Sjællands to billigste kommuner at bo til leje i. Kalundborg og Odsherred Kommune deler titlen, for i begge kommuner kostede det i 2017 blot 67 kroner i husleje pr. lejet kvadratmeter i 2017.

Til sammenligning var kvadratmeterprisen i København 191 kroner pr. kvadratmeter i samme periode, så i Kalundborg og Odsherred får du altså næsten tre gange mere for dine penge i forhold til hovedstaden.

På den sjællandske lavprisliste er også Vordingborg, Stevns, Faxe og Næstved Kommune.

 

Sjælland husleje kvadratmeterpriser

 

Fyn og øerne: Langeland

 

Lejebolig husleje Langeland

 

Fred, idyl og lave huslejepriser finder du også på dejlige Langeland. Her kostede én kvadratmeter lejebolig gennemsnitligt 59 kroner i 2017. Det er væsentligt mindre end prisniveauet i den nærmeste store by, Odense, hvor kvadratmeterprisen var på 98 kroner i samme periode,  og faktisk sparer du 40 procent ved at bosætte dig på den aflange ø i det Sydfynske Øhav i forhold til Odense.

Så vil du sætte pris på Langelands historiske herregårde og vilde heste – eller måske bare Langelandsfestival og Langelandspølser -, så er den aflange ø i det Sydfynske Øhav måske stedet, hvor du finder din nye lejebolig.

Blandt de billigste kommuner på Fyn og øerne er også Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyns Kommune.

Husleje Fyn og øerne

Jylland: Struer

Husleje Struer
Google Street View

I Vestjylland findes ikke bare Jyllands billigste kommune at bo til leje i, men også Danmarks billigste kommune. Det er Struer Kommune, der løber med den dobbelttitlen, for her kostede en kvadratmeter lejebolig blot 54 kroner i husleje i 2017.

Det er næsten tre gange mindre end den gennemsnitlige husleje i Jyllands største by Aarhus, hvor kvadratmeterprisen var 146 kroner i 2017.

Med en beliggenhed lige ud til Limfjorden er der altså mulighed for at få Danmarks laveste husleje – og måske endda med bølgebrus og sandstrand som nabo.

Husleje kvadratmeterpriser Jylland